Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på Protectiongroup.dk. Ved at klikke videre på Protectiongroup.dk accepterer du vores brug af cookies.

FAQ om skudsikre veste

Soft body armor 

Soft body armor er bløde beskyttende materialer, som er fleksible og kan give sig. Indenfor skudsikre veste ser vi typisk soft body armor i NIJ level IIA, II og IIIA. Hvis du skal have opgraderet din vest til at stoppe hurtigere og kraftigere projektiler end en .44 Magnum, skal man tilføje Traumeplader plader, som du kan læse mere om i næste punkt. 

Hard armor (traumeplader) 

Hard armor, som også kaldes for traumeplader, er hårde plader der ofte er lavet af sammenpresset polyethylen og keramik, eller formede stålplader.

Traumeplader kommer primært i størrelsen 30x25 cm, i en flad, single- eller multicurve traumeplade. 

De har forskellige ”cuts” herunder; Swimmers cut, SAPI cut og Square cut, hvor SAPI er det mest anvendte godt da det giver god beskyttelse og er ergonomisk at bære. 

Traumeplader er lavet til at stoppe projektiler som 7.62x51 NATO, 7.62x39 MSC, 5.56x45 SS109, 7.62x63 AP osv. De kommer i henholdsvis NIJ level 3, 3+ og 4, både i stand alone og in conjunction with soft armor. 

Udover NIJ standard 0101.04 og 0101.06 findes der også HOSDB, VPAM 2006, German Schutzklassen, Russian GOST R 50744-95, European PrEN ISO14876-2, der alle har lignende beskyttelsesniveauer imod højhastigheds projektiler. 

Vær opmærksom på kinesiske traumeplader 

Vær opmærksom på ved køb af en traumeplade, at der findes mange plader produceret i Kina, som ikke overholder de internationale standerder (NIJ). Level 3 (7.62x51 nato) er en svær test at bestå, og derfor er der mange kinesiske firmaer, som har test rapporter fra kinesiske laboratorier, hvor de bruger en anden type skud, hvilket ikke er den samme som bruges af eksempelvis H.P. White.

Istedet for at teste traumepladerne imod 7.62x51 M80, tester de istedetfor deres traumeplader til at stoppe 7.62x39 (AK47), da denne type er lettere at stoppe. 

Bemærk venligst at 7.62x51 M80 er test skuddet for level 3, og derfor skal en traumeplade være testet imod dette. Derudover er keramik området på kinesiske traumeplader ofte mindre end alle andres. Keramik området på en 300x250 mm traumeplade er ofte kun 225x200 mm, hvilket betyder at traumepladen reelt kun beskytter 225x200mm. Det resterende område rundt om dette fyldes ud med en slags hård skum. Du kan tjekke dette ved at banke på pladen med din kno, indtil at keramik lyden stopper, eller ved at presse din tommel ned i pladen ude i kanterne. Så kan man nogenlunde mærke hvor keramik området sidder. 

Det er derfor at kinesiske traumeplader ofte er billige og har en lav vægt. Traumepladerne vil kun stoppe skud i keramik området, og vil formentlig ikke kunne bestå en europæisk eller amerikansk test. 

Vi har set kinesiske traumeplader med en back face signature på 20 mm, når de tester dem i deres egne laboratorier i Kina, og når de tester dem i Mellrichstadt i Tyskland eller H.P. white i USA vil traumepladen have en traume på 40 mm eller højere. 

Hvornår skal jeg bruge Traumeplader?

Traumeplader bruges til at stoppe trusler fra højhastighedsprojektiler fra maskingeværer og rifler, herunder; AR-15, NATO, AK47 og lignende. Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at bruges traumeplader, hvis du kun skal have beskyttelse mod håndvåben. 

Hvad er Blunt force trauma 

Blunt force trauma eller blunt trauma er den skade, som dine indre organer kan tage ved slaget fra et skud, hvor dybden på denne maksimalt må være 44 mm ifølge NIJ standard 0101.06. Samtidigt bruges udtrykket også i forhold til veste, der yder en god blunt force trauma imod slag fra politistave og lignende genstande, hvor vesten mere eller mindre stopper slaget, uden at man tager skade. 

Nedenstående videoer, viser den ekstreme resistens som vores stiksikre yder imod slagvåben, hvilket taler for sig selv.

Hvad er BFS/BFD? (Back face signature/Back face deformation) 

Back face Signature/Derformation er den dybde som slaget fra et skud går ind I kroppen når det rammer. For skudsikre veste ifølge NIJ standard 0101.06 må dybden på et skud maksimalt være 44 mm. Ifølge HOSDB og den Tyske Standard må dybden maksimalt være 25 mm. 

Blunt force trauma, Back face signature, Back face deformation kan alle beskrive dybden, eller den traume et skud vil give. 

Veste lavet efter NIJ standard 0101.06 er lavet til at stoppe en .44 Magnum, hvilket er en af verdens kraftigste pistoler. Dette betyder også at veste designet til den amerikanske standard kan være tungere end veste efter eksempelvis den tyske SK1 standard. 

Hvorfor er en skudsikker vest ikke stiksikker? 

Dette er et spørgsmål, som vi er blevet stillet mange gange igennem tiden. En skudsikker vest er som udgangspunkt ikke. For at kalde en vest for stiksikker skal den som minimum kunne stoppe det mindste knivsikre niveau, hvilket for både HOSDB og NIJ er 24(E1)/36(E2) joules fra et specielt designet knivblad. 

Typisk vil en skudsikker vest stoppe et sted mellem 5-10 joules, hvilket er under halvdelen af det en stiksikker vest, som minimum skal kunne stoppe.

Man kan også vende den om, og sige hvornår er en stiksikker vest stiksikker? En stiksikker vest vil først være stiksikker, når den er godkendt efter det mindste stiksikre niveau fra eksempelvis HOSDB eller NIJ, som er niveau 1.

Alt under niveau 1 (alt under 36 joules), vil efter vores mening være for let at stikke igennem, da det er muligt at penetrere en level 1 vest, hvis presset er kraftigt nok. 

Overt og Covert body armor 

Hvis du har været inde på andre hjemmesider er du højst sandsynligt kommet forbi betegnelsen Overt og Covert body armor. 

 Covert body armor betyder at vesten er designet til at være skjulbar og omvendt betyder Overt body armor, at det er lavet til at bæres ud over dit tøj. 

Hvad er en V50 test?

 V50 test bruges til at måle et materiales styrke imod fragmenter. Standarden blev i sin tid kun lavet til skudsikre hjelme, men i dag bruges den til alle situationer hvor fragmenter kan forekomme. Dette er eksempelvis i Riot udstyr, skudsikre veste, traumeplader og lignende. 

For at måle en V50 test bruges der forskellige FSP’s (fragmenter) hvor den mest normale størrelse er på 1.1g. Dette fragment bliver skudt afsted med en vis fart, for at se materialets styrke imod fragmenter. 

De mest anvendte standarder til at teste fragmentations styrken på et ballistisk produkt er:

  • US Standard - Mill STD 662 E 
  • UK Standard - UK/SC/5449 14. NATO Standard 
  • STANAG 2920 
Hos Protection Group Danmark er vores skudsikre hjelme testet ifølge STANAG2920 og MILL STD 662 E.