NIJ standard 0101.06 er den nyeste skudsikre standard, som sætter minimumskrav for modstandsevnen samt de testmetoder der skal følges for en skudsikker vest og traumeplader. Standarden er kun for skudsikre veste og traumeplader, og omhandler ikke knive eller andre spidse instrumenter, hvilket er NIJ standard 0115.00, som omhandler dette.
NIJ standard 0101.06 erstatter følgende standarder:
- NIJ standard 0101.04 (2001)
- NIJ 2005 Interim Requirements (2005).
"NIJ 2005 blev i sin tid lavet, så man sikrede sig, det skudsikre materiale Zylon aldrig nogensinde blev brugt i produktionen af .04 certificerede skudsikre veste. Zylon var et materiale, som efter noget tid mistede sin skudsikre holdbarhed, hvor flere amerikanske politifolk mistede livet med Zylon i deres skudsikre vest."
NIJ Standard 0101.06 sikrer dig
- Øget sikkerhed imod nutidens trusler, hvilket betyder en øget sikkerhed for dig, da din skudsikre vest er lavet imod de nyeste trusler.
- Det er blevet stillet større krav til testen af de skudsikre veste, hvilket giver endnu mere sikkerhed og lavere fejlmargin på vestene.
- Holdbarheden af vestene er blevet forbedret, så en skudsikker vest er stærkere til hverdagsbrug.
Områder hvorpå NIJ 0101.06 er anderledes, end de foregående skudsikre standarder vil blive gennemgået i nedenstående tekst:
- NIJ IIIA har man udskiftet en 9 mm FMJ RN til en .357 SIG FMJ FN.
- Ydermere kan man også teste imod specielle trusler, som ikke skulle være dækket af de 3 ovenstående standarder. Dette er også gældende for hard armor i NIJ III og NIJ IV.
- NIJ level I er blevet elimineret, og findes ikke længere. Desuden er NIJ level 1 så lavt en beskyttelsesniveau, at det kun kan bruges til hardball lege.
Ovenstående punkter er essentielle for din sikkerhed. Førhen spredte man skuddene ud på panelet ifølge NIJ standard 0101.04. Ifølge Nij standard 0101.06 skal 3,4 og 6 skud placeret i en cirkel på 3,94 inches. Dette sikre at vesten kan klare flere skud i samme område, og stadig yder samme BFS således at man ikke dør at slagene fra skuddet.
Yderligere har man modificeret ”shot to edge” således at 9mm FMJ RN og .357 SIG FMJ placeres 2 inches fra kanten. Dette betyder at et skud tæt på kanten skal stoppes.
For NIJ standard 0101.04 veste, har det været tilladt, hvis et skud ramte 2 inches fra kanten, at skubbe materialet til side og skade på brugeren. Dette må ikke kunne lade sig gøre for .06 certificerede skudsikre veste.
Størrelsen på de skudsikre paneler som testes
De skudsikre paneler som skal testes efter NIJ standard 0101.06 skal være i størrelserne: mindst, small, medium, large og det største panel.
Man vælger typisk det mindste og største panel, da det vil have indflydelse på, hvilke modeller fabrikken må producere, som en certificeret skudsikker vest.
Vestene skal også testes under specifikke forhold, herunder dyppes de i et vandbad på ca. 21 grader i 30 minutter. Den tidligere NIJ standard 0101.04 krævede en vand spray test på 6 minutter, hvilket nødvendigvis ikke gjorde vesten vandtæt.
Ydermere skal test panelerne også testet under specifikke forhold, hvor man tumbler dem i 10 dage med 72000 cykluser. Temperaturen skal være 65 celsius og have en fugtighed på 80% inden man tester panelerne imod skud, som har en lidt lavere fart end den ovenstående skudsikre test
NIJ standard 0101.06 har mere fokus på sikkerheden og dagligdagsbrug end den tidligere NIJ standard 0101.04. Det anbefales derfor altid, at man tjekker om vesten er testet efter 0101.06 standarden, da denne er mere sikker.
Til sidst men ikke mindst vil prisen for at få et NIJ stanadard 0101.06 certifikat være betydeligt større. NIJ 0101.04 koster ca. 2500-3300 dollars, hvor af NIJ Standard 0101.06 testen alene koster 18600 amerikanske dollars. Derudover skal man også levere 28 komplette sæt skudsikre paneler, hvilket gør at prisen løber langt over de 20.000 USD.
NIJ 0101.06 certifikatet er dyrt, men det sikrer også brugeren en skudsikker vest, som ikke vil svigte. Du kan læse mere om NIJ standard 0101.06 her.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.