Den tyske Schutzklasse standard er fremmed og ukendt for de fleste, da vi i et land som Danmark, gør meget brug af den Amerikanske NIJ standard. Der er store og markante forskelle på NIJ og den Tyske Schutzklasse standard edition 2008, da den tyske standard er designet til det europæiske (tyske marked) og den amerikanske NIJ standard, der har fokus på USA. Dette giver meget god mening, da vi har forskellige pistol typer, og dermed er trusselsniveauet forskelligt.
Den tyske SK1 standard har fokus på skud fra 9 mm, hvor der testes med flere forskellige typer, herunder, DM41 SR, QD-PEP og Action 4 RUAG, hvor man i NIJ standarden kun tester imod 1 type 9 mm.
Yderligere kræver den tyske SK standard også, at man tester vesten imod kontakt skud fra 0 meters afstand. Dette er gældende for beskyttelsesniveau SK L og SK1. Dette er ikke en del af den amerikanske NIJ standard, hvoraf det derimod er en del af FBI body armor testen, der er en test med endnu strengere krav end NIJ standarden og Schutzklasse standard edition 2008.
Beskyttelsesniveau for Schutzklasse standard edition 2008
- Dybden på skuddet må maksimalt være 42mm.
Skudsikre veste testet og designet til den tyske standard skal som minimum have en garanti på 10 år. De skal være pakket ind i et cover, som er fugt og vandafvisende. Bemærk at man ikke laver en vandtest ifølge den tyske standard, men at det er et krav, at vesten kan holde vand og fugt ude, så den skudsikre egenskab ikke bliver skadet.
Ved brug eller udvikling af et nyt ballistisk materiale, kan man få ”dispensation” og kun tilbyde en garanti på 5 år.
Som udgangspunkt siger man blandt mange producenter at den tyske SK1 og NIJ IIIA standard er ens. Dog er det efter vores erfaring nemmere at bestå SK1 testen end en fuld NIJ IIIA test, da .44 magnum er meget kraftigere end 9 mm skuddene, og derfor er SK1 veste ofte tyndere og lettere end en NIJ IIIA skudsikker vest.
Du kan læse mere om vores skudsikre veste ved at klikke her.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.