Hvilke materialer bruges i en skudsikker vest?

Oprettet d. under Skudsikre veste

En skudsikker vest er ikke ”bare” en skudsikker vest. De laves forskellige steder i verden, og der findes et hav af forskellige ballistiske materialer, som kan bruges til at opbygge den skudsikre egenskab i en skudsikker vest.

I denne guide kommer vi ind på forskellen på et Aramid og UHMWPE, hvor vi dernæst vil gennemgå de mest kendte og anvendte materialer som bruges i dag.


Alt efter hvilket materialer, som bruges i en skudsikker vest, vil dette have indflydelse på fleksibiliteten, tykkelsen, vægten og de typer skud som vesten kan stoppe. Derfor kan det være noget af en jungle, når man er på udkig efter en skudsikker vest, da det kan være svært at gennemskue, hvad der er hvad, og hvilken der er bedst.

Dog har alle skudsikre veste det til fælles, at de skal kunne stoppe den samme type patron, uanset om de er lavet til den:

  • Amerikanske NIJ (National Institute of Justice; 0101.04 og 0101.06 med niveau IIA, II og IIIA)
  • Tyske standard (German Schutszklasse Standard Edition 2008, niveau SK1-SK2),
  • Britiske standard (HOSDB standard, niveau HG1/A,HG1 og HG2). 

Ovenstående standarder er alle for soft body armor.

Inden vi går i gang med at fortælle om de forskellige skudsikre materialer, skal du forstå forskellen på disse. Der findes 2 overordnede materialer til skudsikre veste.

UHMWPE

Den ene type er UHMWPE hvilket er et Ultra-high-molecular-weight polyethylene, som er en kemisk polymeriserings proces hvor monomerer omdannes til polymer. UHMWPE er MEGET stærkt kontra dets vægt, og har en høj resistens imod både skud- og knive. UHMWPE anvendes ikke kun i skud- og stiksikre veste, men derimod også i tøj, fiskeliner, net, snitsikre handsker, fly containere, sportsudstyr, tøj osv.

Hovedegenskaberne for UHMWPE:

  • Høj slidstyrke. 
  • Lav vægt kontra styrken i materialet. 
  • Mister ikke sin styrke ved UV påvirkning.
  • Stærkt imod kemiske materialer. 
  • Mister ikke sin ballistiske egenskab, og har ingen indre friktion. 

UHMWPE laves af mange forskellige producenter, hvor det mest kendte er Endumax fra Teijin, Dyneema fra DSM og Spectra Shield, Gold Shield og Gold Flex fra Honeywell. Udover disse findes der mange mindre kendte brands, som også producerer UHWMPE til skudsikre veste.
 

Dyneema fra DSM

Dyneema er en af de mest anvendte polyethylen materialer i skudsikre veste og ifølge DSM selv, er Dyneema op til 15 gange stærkere end stål, og 40% stærkere end aramid fiber, når man ser på vægten kontra styrken.

DSM har mange forskellige Dyneema fiber, som har forskellige egenskaber.

  • Til skud- og stiksikre veste anvendes Dyneema Force Multiplier Technology 
  • Til Traumeplader, Hjelme og skjolde anvendes Dyneema HB212, HB210, HB80, HB56, HB50, HB 26 og HB2 ·
  • Til skudsikre veste anvendes SB117, SB115, SB71, SB51, SB34, SB31, SB28 og SB21 

Som du kan se, er der mange forskellige løsninger at vælge imellem, hvilket også betyder at en skudsikker vest i Dyneema ikke er ens. 

Eksempelvis har Protection Group Danmark med Dyneema SB71 udviklet en skudsikker vest, som har en vægt på kun 4.5 kilo pr. m2. Dette giver en skudsikker vest i størrelse large med en vægt på kun 1.24 kilo for panelerne alene. Dog er Dyneema SB71 meget stift, og langtfra lige så fleksibelt som andre typer Dyneema som SB115, der er den letteste og mest fleksible Dyneema (også den dyreste). 

Dette betyder også, at man ofte blander Dyneema sammen med aramider, for at få et endnu mere fleksibelt panel, der samtidig nyder godt af den ballistiske egenskab fra Dyneema fiberen.

Et eksempel på dette er Honeywell med deres Gold Flex og Gold Shield fiber, som er lavet ud fra Honeywells egen UHMWPE fiber, og Kevlar. Denne type skudsikker vest bruger både aramid og uhmwpe, hvoraf man drager nytter af begge materialers unikke egenskaber, hvilket giver en fleksibel, let og stærk skudsikker vest. 

Aramid

Aramid er en syntetisk fiber som blev skabt tilbage i 1960’erne af Stephanie Kwolek. Fiberen kendes især fra Dupont Kevlar, som var de første med en kommerciel udgave til skudsikre veste, efterfulgt af Twaron fra Teijin. Aramid bruges både i skudsikre, men også i stiksikre veste, da materialet er meget stærkt og fleksibelt, og har vist sig at være stabilt og sikkert efter mange års brug. 

Hovedegenskaberne for Aramid: 

  • Høj styrke. 
  • Yder god resistens mod kemiske kemikalier. 
  • Ingen ledningsevne.
  • Intet smeltepunkt.
  • Godt imod varme og skærende elementer. 
  • Følsom overfor UV og syrer.

 Til skudsikre veste laves der 2 forskellige typer af aramider. UD (unidirectional aramid) og Woven (vævet aramid).

Unidirectional aramid består af 2-4 lag aramid, som lægges ovenpå hinanden i 0°/90° eller 0°/90°/0°/90° konfiguration. Denne type aramid er typisk lidt mere stift end vævet aramid, dog har dette materiale den fordel, at det er stærkt og har en lav vægt. 

Vævet aramid er aramider, som bliver vævet sammen på en mere traditionel måde. Her findes der mange forskellige vævemetoder, som har betydning for styrken og den samlede vægt på materialet. Vævet aramid er ofte meget fleksibelt, og kan stoppe kontakt skud fra en afstand på 0 meter. (hvor pistolen er presset helt ind på vesten).

UD og Vævet aramid laves blandt andet ud fra Kevlar tråd fra Dupont, Twaron aramid fra Teijin eller Artec fra Pro-Systems S.p.A. 

Vævet aramid er meget mere fleksibelt en UD aramid, og kan bøjes i flere retninger, hvor UD aramid ofte er mere stift. (Der findes selvfølgelig forskellige kvaliteter og derfor kan fleksibiliteten på UD aramid sagtens være meget fleksibel, et eksempel på dette er UD42 fra teijin, som er ekstremt fleksibelt. UD42 former sig med det samme, og giver ingen modstand.)

Det er vigtigt at forstå, at man både kan købe det færdige skudsikre materiale hos Teijin og Kevlar, eller vælge at købe deres tråd, og dernæst udvikle sin helt egen UD aramid eller vævet aramid med deres tråd.

Hos Protection Group Danmark har vi gjort brug af UD aramid fra Teijin, hvilket giver en af markedets tyndeste og mest fleksible aramid veste, med en vægt på 5,7 kilo pr m2 (1,5 kilo for en størrelse Large) og en tykkelse på kun 6 mm. Det er en ekstremt fleksibel vest, der nemt former sig til kroppen, hvilket gør den perfekt til brug, hvor vesten skal være skjult under en skjorte, t-shirt eller lignende tætsidende beklædning.

Du kan læse mere om vores skudsikre vest her

Kevlar Aramid fra Dupont

Kevlar er den mest kendte og anvendte aramid i hele verden. Den almene person har hørt ordet, og man tænker ofte at det har relation til skudsikre produkter. Dog bruges fiberen også til fly, skibe, bildele (dæk), motordele, forskellige industrier hvor man bruger snitsikker handsker/trøjer, brandsikkert, bremser osv. 

Kevlar er generelt mere fleksibelt end UHMWPE, og kommer i mange forskellige kvaliteter, hvor noget er bedre end andet. Dette er også da mange producenter køber fiberen og væver deres egen løsning. Kevlar XP er en af de førende løsninger fra Dupont selv, og giver ifølge Dupont op til 15% mindre Back face deformation og en total løsning med mindst 10% mindre vægt. 

Twaron fra Teijin minder meget om Kevlar, da de tilbyder både tråd og egen udviklede løsninger. Fra Twaron bruges især deres Twaron LFT-AT/AT flex liner, hvilket er en BFS løsning, hvor man tilføjer 1-2 lag AT flex der giver op til 40% mindre back face deformation. Denne aramid kan eksempelvis anvendes sammen med Dyneema, Kevlar eller Spectra, for at opnå en tynd og fleksibel løsning.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar