Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på Protectiongroup.dk. Ved at klikke videre på Protectiongroup.dk accepterer du vores brug af cookies.

Hvordan laver man en skudsikker vest?

I denne artikel vil vi komme ind på følgende punkter:

  • Hvor stammer skudsikre veste fra?
  • Råvarer i en skudsikker vest
  • Processen når en skudsikker vest skal produceres
  • Certificering af skudsikker veste

Hvor stammer skudsikre veste fra?

Skudsikker veste er en moderne ”rustning” designet specielt til at beskytte de vitalte organer (torso, hjerte mm.) fra projektiler fra skydevåben. Man kan sige, at ordet ”skudsikker vest” ikke helt hænger sammen med realiteten, for en skudsikker vest er ikke 100% skudsikker.  Man kan tage skade af traumen (dybden kuglen går ind) eller være uheldig, at skuddet penetrerer vesten. Derfor burde det hedde en ”vest der er modstandsdygtig imod skud” eller det engelske ord, ”bullet resistant vest”.

Igennem flere århundreder har forskellige kulturer udviklet forskellige beskyttelsesveste til brug i krig. 1600-1500 år f. Kr. Brugte grækerne og Perserne op til 14 lag stof, som ekstra beskyttelse. Nogle stammer har også vævet fibrene på en kokuspalme sammen til en slags beskyttelsesvest, dette blev brugt op til det 19, århundrede. 

I Kina, blev der lavet beskyttelsesveste af hud fra næsehorn, ca 1100 år f. Kr. Indianerne i nordamerika lavede også beskyttelses veste ud af flere lag skin, som enten var syet eller limet sammen. Vi skal helt op til 400 år f. Kr. Før man udviklede ringbrynjen, som var lavet af enten, stål, jern eller messing, som blev sammensat af en masse små ringe. Rommerriget brugte ringbrynjen indtil det fjortende århundrede her i europa.

Indien, Japan, persien og Nigeria udviklede også beskyttelsesvest på dette tidspunkt, faktisk lang tid før. De brugte metal, hårdt læder, eller små plader fra skaldyr, hvor de overlappede hinanden, som på denne måde kunne danne en rustning.

Brigadine rustningen, som vi kender fra bl.a. middelalder film (braveheart), er en rustning uden ærmer, og består af små retangulære jern og stålplader som enten et nittet sammen med læder strimler. De overlapper hinanden ligesom tagsten på et tag, og deraf har man den første ”rigtige” rustning. (tidligere rustninge med plader, i det tolvte århundrede i europa, var tunge og ikke lige så fleksible. Dette førte også til den første helplade rustning i 1500-tallet og 1600-tallet.) Mange anser Brigadine rustningen, som forløberen til moderne skudsikker veste. Koreanerne og kineserne havde lignende rustninge omkring år 700, og i løbet af det 14. århundrede i europa, var denne rustning, den almindelige beskyttelsesform/dragt. Denne vest herskede i europa indtil 1600-tallet.

Med introduktionen af skydevåben, prøvede man at forstærke fronten på rustningen, ved at tilføje ekstra lag stål, for at yde beskyttelse imod geværild. Dette blev dog en ekstremt tung vest, og derfor droppede man nogle steder helt at bære en rustning, da det ikke kunne lade sig gøre at bevæge sig i dem.

Man blev stadig ved med at forske i udviklingen af effektive veste imod skydevåben, under den amerikanske borgerkrig, 1. verdenskrig og 2. verdenskrig, men det var ikke før ”plastik revolutionen” i starten af 1940’erne, at en mere effektiv skudsikker vest blev tilgængelig for politiet, militæret og andre. Disse veste blev lavet i ballistisk nylon samt plader i glasfiber, stål, keramik, titanium, Doron og små dele af keramik og glasfiber. Den sidst nævnte er den mest effektive.

Ballistisk nylon var standard i skudsikre veste indtil 1970’erne. I 1965 opfandt en kemiker fra Dupont, Stephanie Kwolek, Kevlar. Dette blev til den kendte skudsikker vest i kevlar, som stadig bruges idag. Kevlar består af flydende polymer, som spindes til aramidfiber, og derefter væver man dem til et skudsikkert lag, disse lag placeres så ovenpå hinanden, som til sidst danner et skudsikkert panel. Oprindeligt blev kevlar udviklet til brug i dæk, og senere til forskellige produkter, så som reb, pakninger og forskellige dele til både og fly. I 1971 gjorde NIJ (National Institute of Law Enforcement and Criminal Justice) kevlar standard materiale for skudsikre veste. Dette medførte at man ikke længere producerede i Nylon. I 1989 udviklede firmaet Allied Signal Company en konkurrent til Kevlar, og kaldte det for Spectra. Spectra blev oprindeligt brugt til sejldug, og bruges nu til skudsikre veste, hvor man kan gøre dem lettere, dog stærkere sammen med brugen af Kevlar.

Materialerne der reder dit liv (Råvarer)

En skudsikker vest består af et panel, som er lavet af en masse lag avancerede polymer, der er sammensat af en masse lag. Det kan enten være i Kevlar, Spectra Shield, som er nogle af de mest populære, i andre lande bruges Twaron, (svarende til Kevlar) og Dyneema (svarende til Spectra(Gold flex, Gold shield). Lagene af vævet kevlar (forestil dig et papir, udskåret som en vest) blive lagt sammen, og derefter bliver de syet sammen med kevlar tråd. Spectra Shield bliver overtrukket med harpiks, og derefter forsegles det imellem 2 plader af polyethylenfilm.

Panelet giver i sig selv, ikke den bedste komfort. Derfor et det vigtigt at vesten som skal holde panelerne er behagelig at have på. Der findes 1000vis af forskellige veste, og derfor kan det godt være lidt af en jungle at finde rundt i, om du skal have den ene fremfor den anden. Skudsikre veste bliver lavet i forskellige materialer, alt efter om den skal bruges til at bæres undenpå tøj, eller indenunder. En skudsikker vest kan også have forskellige tilpasningsmuligheder, så som ekstra plader til at yde beskyttelse imod riffelskud (NIJ III – IV traumeplader)

En skudsikker vest SKAL have tilpasningsmuligheder i siden, dette kommer i form af stroppe, som enten er lavet i et elastisk materiale, eller almindeligt stof. Dette gør at vesten kan tilpasses efter din kropsbygning.

Processen når en skudsikker vest skal produceres

En skudsikker vest, kommer som regel i en standard version. Nogle firmaer, som har egne fabrikker kan dog tilbyde at skrædersy en vest, indenfor en lille måneds tid. Dette er dog også en dyr fornøjelse.

  1. For at man kan lave en skudsikker vest, skal selve kevlaren produceres, dette gøres inde på laboratoriet. Det er en proces som kaldet polymerisation, som indebærer at kombinere molekyler i lange kæder. Det resulterer i en krystal væske med polymerer som føres igennem en spindedyse (en metalplade fuld af små huler – ligner et brusehoved) som danner Kevlar garn. Derefter skal kevlaren køles ned, for at det kan hærde. Efter at have kølet kevlaren ned, bliver kevlaren viklet rundt om nogle ruller (ligesom en garnrulle). Disse ruller bliver så klargjort og kan væves på forskellige måder, alt efter hvilket formål man har med kevlaren.
  2. I modsætning til Kevlar, bliver Spectra til skudsikre veste ikke vævet. Istedet spinder man spectra til fibre, som derefter bliver lagt parallelt med hinanden. Man overtrækker fibrene med hapriks, forsegler dem, og derefter danner de et stykke ”spectra”.
  3. Kevlar bliver sendt i store ruller til producenten af skudsikker veste, derefter bliver kevlaren rullet ud på et skærebord, hvor man skærer kevlaren ud alt efter, hvilken størrelse og form vesten skal have, denne proces bliver man ved med, indtil man har det rigtige antal stykker der skal bruges, til at danne en skudsikker vest.
  4. Derefter er der en maskine, som sorterer alle de udskårne stykker, alt efter hvilken størrelse vest de skal bruges til.
  5. Spectra shield kræver generelt ikke syning, dette gør kevlar dog. Kevlar panelerne bliver samlet, og derefter syet sammen. Der findes forskellige måder til at sy kevlar sammen på. Det kan enten gøres ved Quilt-sygning eller Box-sygning. Quilt-syning danner en masse små ”diamanter” hvor Box-sygning danner en stor boks imidten af vesten. Box-sygning er den mest anvendte, da Quilt metoden er sværere og tager meget længere tid.
  6. Derefter forsegler man vestene. Dette gøres med en maskine som kommer stof rundt om panelerne, og suger alt luft ud af dem, og derefter varmer man lukker man lukningen, ved hjælp af varme.
  7. Carrierne, altså selve holderen til vesten bliver syet på symaskiner, så den passer til det enkelte panel. Disse bliver ofte masse produceret, så man kan smide de skudsikre paneler direkte ned i vesten, så den er klar til salg.

Certificering af skudsikker veste

Skudsiker veste gennemgår imodsætning til mange andre ting, meget strenge tests, som typisk bliver sat af National Institute of Justice (NIJ). Det er ikke alle skudsikker veste som er ens, nogle er lavet til at stoppe kugler ved lav hastighed, hvor andre kan stoppe hurtigere, og kraftigere kugler. Skudsikker veste kommer i forskellige niveauer (fra lavest til højest) – NIJ beskyttelsesnivaeu: I, IIA, II, IIIA, III og IV. Hvert beskyttelsesniveau angiver, hvilken type kugle/kugler som vesten er designet til, at kunne stoppe. Selvom det virker logisk at vælge den kraftigste vest, er det ikke at anbefale. En type III og IV er designet til at stoppe patroner fra maskingevær og rifler, det er typisk veste som bliver brugt  i krig. Man kigger på de trusler man kan blive udsat for, og hvis det er til generalt dørmandsarbejde eller vagt arbejde, er NIJ II og IIIA nogle rigtigt gode valg, da de beskytter imod de fleste trusler, som man kan blive udsat for.

Etiketten inde i vesten er også meget vigtigt. Den skal udover de normale instrukser som størrelser, model og plejeinstuktioner, som almindeligt tøj gør også indeholde beskyttelsesniveauet, produktionsnummer, vestens produktionsdato samt, hvordan de skudsikre panelerne skal vende (står typisk inde i vesten, på vores veste står der Wear face – vi tjekker altid om de vender rigtigt inden vi sender en skudsikker vest ud), en angivelse for hvilke krav vesten opfylder (NIJ). I type IIIA veste, står der  også at vesten ikke vil beskytte imod skarpe instrumenter eller imod riffel skud.

Skudsikker veste bliver testet både tøre og våde. Dette gøres fordi fibrene fungerer anderledes når de er våde.

Når man tester en skudsikker vest, gøres dette med et panel fra den pågældende skudsikker vest, som skal testes. Dette gøres ved at det sættes på en modellervoks attrap, som kan fange dybden på skudende når de rammer vesten. Når man har testet sådan en vest, må ingen af skudende have penetreret vesten, der må MAKS være en dybde fra skuddet på 4,4 CM. Man skyder seks skud i alt. 2 bliver skudt fra en 30 graders vinkel, og 4 på en 0 graders vinkel.

Når en skudsikker vest består sådan en test, bliver den certificeret og producenten kan dernæst gå igang med at ”kopiere” vesten. En producent vil løbende få certificeret deres veste, så de hele tiden er ”up to date”.

Undersøgelser viser, at hundredevis af liv bliver redet ved at bære en skudsikker vest.

Du kan se læse mere om skudsikre veste her: og hvilke beskyttelesesniveaur skudsikre veste har her